Fandt en god inspirationsartikel skrevet af Niels Boel i Børsen, 2 marts 2018:
Den franske middelhavskyst ved Cannes byder på såvel sneklædte bjerge med skisport frem til april, solbeskinnede strande og et alsidigt køkken inspireret af nærliggende Italien.
For de fleste er Cannes ensbetydende med filmstjerner, spotlys og skandaler på den røde løber. Men den solbeskinnede by lever også, når der ikke er filmfestival.
Flyvningen fra København går over ensformigt lavland, men så pludselig åbenbarer de majestætiske apletinder sig som et stort, hvidligt, skummende hav, der blinker i solen under os. Kort efter flyver vi ind over Middelhavets turkisblå bølger for at vende rundt og hamre ned på den solglinsende landingsbane i Nice. Glem alt om tunge frakker og bleg teint. Velkommen til syden, solbriller og let påklædning.
Fra Cannes tager det kun halvanden time i bil at komme op i bjergene til skisportstedet Valberg, der ligger 1700m over havets overflade og har over 90 stærkt varierendende pister. Jeg kører gennem bjergslugten lang Ciant floden, hvor jorden rødmer af jernforekomster.
Som bussen kravler op ad bjerget, begynder de hvide tinder af dukke op til begge sider. For den lokale, snakkesalige chauffør er dette hverdag. For hvad gør man en dag, hvor man keder sig på La Croisette, den berømte strandpromenade i Cannes? Tager turen op til bjerget og tilbringer hele dagen på ski!
I april kan man nå såvel en dukkert i havet og en skitur samme dag, forklarer min chauffør.
Wellness på toppen
Jeg har dog ikke travlt og starter opholdet på bjerget med afslapning i spa- og wellnessområdet Centre 1700. Det er en fransk kvinde, som har åbnet afslapningscentret, der bla. byder på tørt dampbad efter tyrkisk forbillede.
Hun instruerer grundigt i vekslen mellem dampning, kolde skylninger og afslapning under terrakottalofter med new-age musik som underlægning. Jeg får egen hamman med tilhørende afslapningsrum og bruser. Efterfølgende indbyder en særligt bygget stol til mekanisk massage af ryg og skuldre.
I sne og slud skal skiene ud
Efter den afslappende behandling kalder pisterne. Også selvom vejret ganske usædvanligt på disse kanter er slået over i regn, sne og blæst. De hvide tinder får et dramatisk præg i snestormen. Fra toppen – hvorfra man efter sigende normalt kan se Middelhavet og under tiden øen Korsika – aner jeg kun tinder og dalsænkninger dækket af graner og sne, med nedad skal jeg.
Pisterne lukke klokken 16, og jeg når som den sidste en tur med liften inden den sættes i bero for natten. Den nyfaldne sne gør underlaget på bjerget forræderisk blødt på overfladen, men hårdt i bunden på grund af dagens rend af nedtrampende ski. Men har man først vænnet sig til det uforudsigelige terræn og undgår de isede strækninger, er det let at nyde farten.
På scootertur i sneen
Har man mod på flere udfordringer, er der også noget at komme efter, når lifterne er lukkede, og skiløberne har forladt bjerget.
Valberg tilbyder nemlig ture på snescooter. Vi er kun mig, instruktøren og en lille fransk familie, da scooteren, der er forsynet med ski på siderne, stikker snuden mod toppen af bjerget. Det er utroligt, hvilke stejle bjergsider scooteren kan kravle op ad. Når skråningen hælder meget til en side, instrueres vi i at læne os til siden for at holde balancen. Snestormen fra tidligere er endnu ikke løjet af, så motorcykelhjelmens visir bliver beskyttende rykket ned over ansigtet, og jeg ænser knap udsigten fra toppen.
Forårssol ved vandet
Selvom skiløb er sjovt, lokket foråret ved kysten. Derfor går det nu ned mod det azurblå vand og tocifrede plusgrader. Turen går gennem en slugt, hvor floden Var løber. Floden bugter sig langt nede under forrevne klipper. Udsigten er vildt dramatisk.
Efter en smuk nedkørsel er jeg atter i Cannes, hvor en af verdens mest berømte havnefronter La Croisette tager i mod og nærmest opfordrer til en slendretur. Som det lyder i Thorkild Bjørnvigs digt: “drømte vi ikke at gå os en evig strandpromenade?”.
Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at slentre ad La Croisette under palmerne, forbi de berømte hoteller Martinez, Majestic og Carlton, flankeret af butikker for flere af verdens store modehuse. Alt i Cannes er inden for gåafstand.
“Det er en landsby,” forklarer mit bekendtskab Karin Osmuk mig. Hun er fra det nordlige Frankrig og valgte for mange år siden den azurblå kyst som sit hjem.
Filmfestivalens store, moderne palæ skyder ryggen af stolthed ud mod Middelhavet. I fortorvet er aftryk af vinderne af verdens mest berømte filmbestivals hovedprisers hænder.
Lars von Triers hånd er i godt selskab med Charlotte Gainsbourgs og Pedro Almodóvars. Lidt væk er der buste af en anden dansker: Det er Christian X, som hædres for sin indsats af sejlsporten. Det er på grund af ham, at sejlsportskonkurrencen i Cannes hedder “Régates Royale“.
På den anden side af bugten går solen nu ned bar Estérel-Massivet, der går helt ud til vandet. Skyerne er rosa. Bølgeslaget er douce. Langsomt opsluges en dybblå himmel af mørke.