Var en tur i Nice for at gøre nogle indkøb. Toget tur/retur kostede €15 (€7.5 hver vej). Jeg skulle bl.a. finde nogle nye nøgleringe (fr. porte clés). Google gelejde mig ned ad Rue de la Liberté til et lidt eksklusiv strøgområde hvor butikken Maroquinerie Renouard – Nice lå. Selv om det tydeligvis var en dame-butik fuld af lædertasker af enhver art, så satsede jeg på at jeg også kunne købe nogle nøgleringe af god kvalitet. Jeg havde først været en tur i stormagasinet Galerie Lafayette uden held. Området omkring butikken virkede til at være ganske interessant, især pladsen Magenta hvor der lå adskillige klassiske restauranter. Og derfor endte jeg på brasserie LE LIBER’TEA og nød dagens ret Aioli de poulpe (€19) med lidt rosé og vand. Og ja det er Blæksprutteaioli, serveret med kogte kartofler og grøntsager.
Viste du at strandende i området har navne? Nej vel. Men hvis du læser lokale nyheder er strandnavnene ofte angivet. Men det er lidt svært når man ikke kender dem og hvor de ligger. Men så kan dette indlæg bruges som reference.
Lutetia, Juan les Pins
Den lange strand Lutetia langs vejen Boulevard du Littoral mod Golfe- Juan. Når du kommer ned til stranden fra lejlighed fra Pont du Lys, ligger den til højre mod Golfe-Juan. Dele er offentlig men andre områder udlejes til restauranter, strandklubber og strandbarer mv. En liggestol i juni og september koster €12 for en dag, i højsæsonen i juli og august stiger prisen til €20 for en dag eller €12 for en halv dag (kilde). Det er ofte her du ser de unge spille strandvolley eller ældreklubber sobbe i vandet.
Den offentlige hovedstrand i Juan les Pins langs strandvejen Boulevard Charles Guillaumont (fra Pont Dulys til La Rotonde) er den nærmeste strand fra vores lejlighed. Har dejlig sand, vand og sandbund perfekt til børnefamilier. Stranden bliver ofte rengjort om morgen og i sommerperioden er der livreddere til stede.
Strandende videre ned gennem Juan les Pins by er for de meste private strandklubber, barer mv hvor man skal købe sig en liggeplads. Strandende har navn efter klubben eller restauranten.
Square Gould
Ved fyrretræslunden og festpladsen Pinêde Square Jay Gould ligger stranden Square Gould. De gamle åbne beton-omklædningsrum er væk og renoveringsprojektet ved at være færdig. Stranden der tidligere var privat er nu blevet offentlig og åbner 1. juli 2026. Man kan købe liggestol for 20’euro pr dag eller 12 for en halv dag i turistmånederne juli og august. Det er halv pris i forhold til nogle af de private strande. Der er adgang til toilet og kiosker.
Ovre ved lystbådhavnen Port du Gallice ligger den lille og rolig strand Gallice. Man kan faktisk gå langs med vandet fra havnen, gennem strandenden og langs klipperne over til Belle Rives hotellet. En spændende tur.
Ovre bag restaurant Gastronomique Les Pêcheurs og Cap d’Antibes Beach Hotellet ved Crouton havnen ligger der en lille sandstrand som føles lidt eksklusiv ifbm hotellet og restauranten. Der ligger også en lille isbod. Jeg er lidt usikker på om stranden er privat eller offentlig.
Ved Antibes ligger den store bredde sandstrand Ponteil med en fantistisk udsigt ind til fortet i Antibes. Stranden ligger lige op ad en stor parkeringsplads.
Køretur til fødselsdags-frokost i Villefrance-sur-Mer hos La Mere Germaine. Fantastisk mad: Varm hummer med forskellige salater. Palette af 3 slags fisk, stor reje og grøntsager (Palette de la Mer et ses petits légumes) og is til dessert. Fantastisk Bourgogne hvidvin.
Tur til Saint-Paul de Vence og museet Foundation Maeght museet. Museet minder om det danske Louisiana, med bla. skulpturhave af Joan Miró og værker af Alberto Giacometti.
Har du Netflix så kan du nu se den inspirerende Art Trails of the Riviera. Tror alle stederne er et besøg værd. Vi har i hvert fald været et par af stederne med stor glæde. Det er kunst af kunstnere som Paul Cezanne, Pierre-Auguste Renoir, Pablo Picasso, Paul Signac, Pierre Bonnard, Fernand Leger, Marc Chagall og Jean Cocteau.
Ifbm med “spillet” har jeg været en tur til et par nye byer…
Vallauris
Nord for Golfe Juan, inde og opad i landet ligger Vallauris som nok er mest kendt for Picasso Museet (endnu et) i Chateau de Vallauris . Selv om jeg ikke var inde i museet ser det ud til at være et besøg værd, måske kombineret med en omgang frokost.
Indganden til The National Pablo Picasso Museum “War and Peace” i Vallauris.
Cagnes-sur-Mer
Jeg tog toget til Cagnes-sur-Mer og havde løbehjulet med. Jeg “cyklede” en tur op til det kæmpe udendørs shopping-mekka Polygone Rivera. Ved vandet kan man ikke sige det ligger, men åen (floden?) Malvan løber gennem området og der også en lille sø med et springvand. Som vi kender det fra danske storcentre ligger den ene butik efter den anden iblandet restauranter, barer og biografer. Så hvis du leder efter noget specielt tøj eller indbo så findes det sikker dér. Sjovt nok er der danske butikker som Joe & The Juice, Normal, Pandora og Søstrene Grene.
Dernæst var jeg en tur rundt i Cagnes-sur-Mer og kan især anbefale en tur op af de stejle gader, gennem den gamle bydel og op til den flotte udsigt ved slottet The Haut-de-Cagnes. Efter bestræbelserne opad kan du nyde en frokost med den fantastiske udsigt til bjergene. Der ligger adskillige restauranter omkring Plaza du Château – alle med god udsigt. I slottet ligger Grimaldi Museet.
Man skal gå langt for at komme ned til stranden. Nedad kommer man igennem den moderne by. Ved byens hovedtorv Place du Géneral de Gaulle var et orkester ved at øve Happy til en senere aftenskoncert. Det er også her du findes byens friske fødemarked.
Men en tur langs den 4 km lange strandpromenade kan anbefales. Man kan passende starte ved den lille fiskerhavn Port du Gros de Cagnes. Fiskemændene etablere sig i 1866 under beskyttelse af Saint Pierre og byggede den flotte gule kirke som man kan besøge lidt længere henne ad strandpromenaden. Her ligger der også en del restauranter. Vi har fx fået anbefalet restauranten Charlot 1er. Da jeg var forbi var der der en masse politi. De var ved at lukke strandpromenaden af pga. Promenade en Fête.
I øvrigt er Cagnes-sur-Mer kendt for Renoir Museet. Det kom jeg dog ikke forbi i denne omgang. Men det får gode anmeldelser.
Er du i lejligheden omkring fastalavn / februar så er det en god mulighed for at tage på en dagstur til Menton, tæt på den Italienske grænse, og opleve citronfestivalen Fête de Citron. Det tager ca 1 time og 25 minutter med toget at komme til Menton. Hvis du vil se paraden så skal du købe billet online. I løbet af festivalen besøges den af 250.000 mennesker så der kan være rigtig mange mennesker.
Den 5. september 2021 havde pop-association, en organisation til fremme af musik, arrangeret vinylbazar i Juan les Pins hvor samlere og butikker solgte ud af deres gamle LP-plader. Så kunne man i varmen prøve at gå gennem kasserne med de mange plader for se om man kunne finde noget interessant.
Jeg købte ikke noget men fandt da en dansk Rocazino plade som et sjov lille fund. Onkel Dans Moster Birtes ynglingsjazzplade Atomic Jazz med Count Basie var der også.
Sentier de Tirepoil / Le Sentier du Littoral (kyststien) er en vandresti på Cap d’Antibes som går langs kysten fra stranden La Garoupe i øst til den lille sydlige strand La Croupatessier i Baie des Milliardaires (Milliardærenes Bugt) med indgang fra Avenue Mrs Baumont . “Tire-poil” betyder vel nærmest at “rive i håret” og passer vel meget godt til hvad der sker når der er kraftige vinde ude ved kysten. Vandrestien er i øvrigt lukket ved dårlige vejrforhold.
Vandreruten er ca 5 km lang og tager ca 2 timer at gå. Der er strækninger der er ret okkuperet med smalle stentrapper, strækninger med klippeformationer og grove strandsten men der er også velholdte stenstier, skov og masser af små naturperle-strande hvor solen kan nydes med eller uden den medbragte madpakke.
Tager man ruten fra Avenue Mrs. Baumont mod Garoupe om eftermiddagen får man solen i ryggen og dermed nogle langt flottere udsigter. De fleste turister tager den anden vej, da de kommer fra Antibes.
Den første marts 1815 kl. 15 landede Napoleon i Golfe-Juan, en på daværende tidspunkt lille udmyg fiskerby og startede sin 100 dages rejse mod Paris for at genvinde magten over Frankrig efter at havde været i eksil på øen Elba.
I den anledning arrangerer Golfe-Juan hvert år en genopførelse af hans landgang og march mod Paris. Der er flere hundrede statister der udklæder sig i datidens uniformer og dragter. Der er tillige mulighed for at se kunsthåndværk og meget andet.
I år 2020 foregår arrangementet lørdag d. 29 februar og søndag d. 1. marts i Golfe-Juan kun ca. 25 minutters gåtur fra vores lejlighed.
Historien
Napoleon abdicerede d. 6. april 1814 og blev forvist til Elba efter at han mistede sit herredømme over Frankrig efter et stort nederlag i Leipzig i 1813. På den kun 22 km2 lille ø Elba med ca. 1200 beboere levede han godt nok som en lokalfyrste, så fangenskab kan man ikke helt kalde det.
Den 26. februar 1815 flygtede han i ly fra natten fra Elba sammen med en håndfuld mænd ombord Inconstant og 6 andre skibe og gik i land ved Golfe-Juan med ca 900 granadiere. Hans mål: at nå Paris så hurtig og generobre magten over Frankrig. For at undgå de byer der støttede royalisterne valgte han at tage Route des Alpes som senere – i 1932 – blev omdøbt til Route Napoléon.
Det lykkedes Napoleon at samle en hær på 280.000 mand og 300.000 veteraner fra tidligere felttog, og han generobrede magten i Frankrig. Dette resulterede i slaget ved Waterloo, hvor Napoleon led endeligt nederlag. Som straf blev Napoleon sendt til Skt. Helena, hvor han døde i 1821.
