Sommeren 2026

Endnu en sommer er på vej. Her er lidt nyheder fra området.

Terre et Mer

Du har måske spist på Terre et Mer, fiskestauranten ved Square du Lys, ganske tæt på lejligheden. Det ser dog noget usikkert ud om de får lov til at køre videre. Der er nemlig risiko for at det udendørs tagtag er ved at falde ned (over gæsterne!).

Kilde

Kongresscentret

Du kender sikkert til turistkontoret i Juan les Pins. Det ligger inde i det butiks- og kongresscenter der hedder Palais des Congrès. Butiksområdet – “storcenteret” – har været en kommerciel fiasko og præget at lukket butikker i mange år. Men måske sker der noget nu, for centeret er blevet solgt til en ny ejer. Vi kan håbe.

Kilde

Strandbiograf

Det kendte hotel Belle Rives byder i sommeren 2026 på strandbiograf.

Program:

  • 14. juni – The Great Gatsby
  • 12. juli – La La Land
  • 26. juli – Casino Royale (James Bond)
  • 2. august – Call Me By Your Name
  • 9. august – Never Say Never Again (James Bond)
  • 23. august – Hearbreaker
  • 13. setember – To Catch a Thief

Billetter koster fra €60 for standard oplevelse (sæde, én alkoholfri drink og popcorn) eller €80 for ekslusiv oplevelse (sæde på første rækker, glass champagne eller alkoholfri drink og popcorn). Børn mellem 12-18, €50. Reservation via info@bellesrives.com.

Kilde

Garden Beach hotellet

    I så mange år som jeg kan huske tilbage, dvs. mindst tilbage fra 2016, så har det store hotel midt i byen, det der er kendt som Garden Beach hotellet virket lukket og har ærlig talt set ramponeret og ikke særlig kønt ud. Det har dog holdt delvist åben indtil 2020.

    Hotellet blev i marts 2026 solgt til L Catterton Real Estate fonden, som er LVMH‘s ejendomsudviklingsselskab, og Cedar Capital Partners, specialist i udvikling af luksushoteller. Hotellet blev sidst handlet tilbage i 2015 for 30 millioner euro.

    Nu må vi se om de nye ejere kan gøre noget ved det. Jeg tror godt vi kan være lidt skeptiske. Der er begrænset plads til flere 5-stjernet hoteller. Der indgår ca 170 værelser, wellness/spa, restauranter, fitness og strandklub.

    Kilde

    Rock ‘n Rolla festival

    Endnu en omgang Rock ‘n Rolla festival finder sted i år i Pinède Gould parken i Juan les Pins, nemlig fredag d. 3. juli 19.30 til 00.15 og byder i år på nogle af verdens bedste coverbands af Queen (Break Free), Police (The Rozzers) og David Bowie (flere).

    Mere information på https://www.festival-rocknrolla.com/

    Jazz à Juan 2026 bliver ekstra stor

    Den berømte jazzfestival Jazz à Juan fejrer sin 65. udgave fra 9-19. juli, 2026. Blandt navnene på plakaten er: Tom Jones, Seal, Marcus Miller, Morcheeba, Samara Joy og Keziah Jones.

    Festivalen foregår under fyrretræerne ved Pinède Gould tæt på stranden og er en af Europas ældste open-air jazzfestivaler. Der kommer også gratis koncerter i “Petite Pinède”-området hver aften.

    Netflix

    Har du Netflix så kan du nu se den inspirerende Art Trails of the Riviera. Tror alle stederne er et besøg værd. Vi har i hvert fald været et par af stederne med stor glæde. Det er kunst af kunstnere som Paul Cezanne, Pierre-Auguste Renoir, Pablo Picasso, Paul Signac, Pierre Bonnard, Fernand Leger, Marc Chagall og Jean Cocteau.

    Her en lille forsmag…

    https://www.pilotguides.com/tv-shows/art-trails-riviera/art-trails-french-riviera/

    For yderligere inspiration og baggrund kan du fx på YouTube finde…

    Den Algeriske Villa

    Går du lidt ud ad strandvejen mod Golf d’Juan og Cannes fra lejligheden skal du ikke gå langt før du ser den specielle bygning Villa El Djézaïr (Algerisk på Arabisk).

    Bygningen har stået tom og noget forfalden i mange år. Den blev bygget i 1922 af Camille Chrétien efter dennes kærlighed til Algerisk-maurisk arkitektur. I 1999 blev bygningen fredet og det er måske derfor at bygningen har været lidt svær at omsætte. I 2019 så vi de først tegn på at der var ved at ske noget, for der blev umiskendeligt arbejdet på bygningen og specielt den tilhørende have.

    I dag fremstår bygningen som nyåbnet (august 2019) restaurant og cocktailbar under navnet Villa Djunah (efter arabisk sammensat “fabelagtig” og “pavillon” ).

    Den ser relativ eksklusiv ud, så den må prøves en dag.

    Napoleons 100 dage

    Den første marts 1815 kl. 15 landede Napoleon i Golfe-Juan, en på daværende tidspunkt lille udmyg fiskerby og startede sin 100 dages rejse mod Paris for at genvinde magten over Frankrig efter at havde været i eksil på øen Elba.

    I den anledning arrangerer Golfe-Juan hvert år en genopførelse af hans landgang og march mod Paris. Der er flere hundrede statister der udklæder sig i datidens uniformer og dragter. Der er tillige mulighed for at se kunsthåndværk og meget andet.

    I år 2020 foregår arrangementet lørdag d. 29 februar og søndag d. 1. marts i Golfe-Juan kun ca. 25 minutters gåtur fra vores lejlighed.

    Historien

    Napoleon abdicerede d. 6. april 1814 og blev forvist til Elba efter at han mistede sit herredømme over Frankrig efter et stort nederlag i Leipzig i 1813. På den kun 22 km2 lille ø Elba med ca. 1200 beboere levede han godt nok som en lokalfyrste, så fangenskab kan man ikke helt kalde det.

    Den 26. februar 1815 flygtede han i ly fra natten fra Elba sammen med en håndfuld mænd ombord Inconstant og 6 andre skibe og gik i land ved Golfe-Juan med ca 900 granadiere. Hans mål: at nå Paris så hurtig og generobre magten over Frankrig. For at undgå de byer der støttede royalisterne valgte han at tage Route des Alpes som senere – i 1932 – blev omdøbt til Route Napoléon.

    Det lykkedes Napoleon at samle en hær på 280.000 mand og 300.000 veteraner fra tidligere felttog, og han generobrede magten i Frankrig. Dette resulterede i slaget ved Waterloo, hvor Napoleon led endeligt nederlag. Som straf blev Napoleon sendt til Skt. Helena, hvor han døde i 1821.

    Læs om de De Hundrede Dage (fra Wikipedia)

    Hotel Belle Rives og historiens vingesus

    Efter Første Verdenskrig begyndte velstillede amerikanere og overklassen fra Frankrig og Europa, at besøge badebyerne Juan Les Pins og Antibes.

    Historien starter med “opdagelsen” af Côte d’Azur i midten af 1920-erne. Det er den “Den tabte generation“, en gruppe af desillusionerede unge kunstnere, som, knuste af første Verdenskrigs rædsler, rejser til Sydfrankrig.

    Bogforsiden af første udgivelse af F. Scott Fitzgerald’s “Tender is the night” fra 1934.

    I 1925 rejser F. Scott Fitzgerald sammen med sin hustru Zelda til Cap d’Antibes til villaen Villa Saint-Louis. Det er her at han skriver sin berømte roman “Tender is The Night” og fik inspiration til den anden berømte roman “The Great Gatsby“.

    Villaen er det der i dag er udbygget til Hotel Belle Rives, et flot og charmerende hotel, med egen restaurant, bar og cafe, hvor almindelige dødelige kan reservere et bord og drømme sig til historiens forsvundne tider af ekstravagance.

    Belle Rives Hotel, September 2017, Foto | Michael

    PS1. Og her er en lille opgave til dig: Prøv at finde mindepladen for F. Scott Fitzgerald ved Hotel Belle Rives. Hvad står der?

    PS2.Du kan låne Blid er Natten (Tender is the Night), både som e-bog og lydbog på ereolen.dk.

    Kilder:

    Juan les Pins opdages

    Skæbnen har en mærkelig måde at arbejde på. Fødslen af ​​Juan-les-Pins by startede i 1924 med at restauratøren Edouard Baudoin, som havde en meget vellykket restaurant i Nice, så en film, der skildrede en scene fra en strandfest i Miami og som han ønskede at genskabe. Han havde allerede vurderet potentialet i Juan-les-Pins, som på den tid mest var en samling fyrretræer og masser af sand. Han købte der et casino som var i meget dårligt stand og næsten bankerot. Han genopbyggede det og på åbningsaften var der en cabaret med søstrene Dolly.

    Læs videre “Juan les Pins opdages”

    Top