


Velkommen til Sophia og Michael's lejlighed i La Residence des Pins



Sidst jeg spiste på hjørne-restauranten på strandvejen 5 Bd Charles Guillaumont hed den Outsider. I dag hedder restauranten Bella Vita. Helt tilfældig viste de også VM-kampen Frankrig – Norge på tv-skærm 😉 (4-1). Det var ikke fantastisk mad de budte på. Burger, pizza mv. De havde sågar risotto men tænkte den ikke var prangende så sprang den over til fordel for “burger Italiene”.
Viste du at strandende i området har navne? Nej vel. Men hvis du læser lokale nyheder er strandnavnene ofte angivet. Men det er lidt svært når man ikke kender dem og hvor de ligger. Men så kan dette indlæg bruges som reference.
Den lange strand Lutetia langs vejen Boulevard du Littoral mod Golfe- Juan. Når du kommer ned til stranden fra lejlighed fra Pont du Lys, ligger den til højre mod Golfe-Juan. Dele er offentlig men andre områder udlejes til restauranter, strandklubber og strandbarer mv. En liggestol i juni og september koster €12 for en dag, i højsæsonen i juli og august stiger prisen til €20 for en dag eller €12 for en halv dag (kilde). Det er ofte her du ser de unge spille strandvolley eller ældreklubber sobbe i vandet.
Den offentlige hovedstrand i Juan les Pins langs strandvejen Boulevard Charles Guillaumont (fra Pont Dulys til La Rotonde) er den nærmeste strand fra vores lejlighed. Har dejlig sand, vand og sandbund perfekt til børnefamilier. Stranden bliver ofte rengjort om morgen og i sommerperioden er der livreddere til stede.
Strandende videre ned gennem Juan les Pins by er for de meste private strandklubber, barer mv hvor man skal købe sig en liggeplads. Strandende har navn efter klubben eller restauranten.

Ved fyrretræslunden og festpladsen Pinêde Square Jay Gould ligger stranden Square Gould. De gamle åbne beton-omklædningsrum er væk og renoveringsprojektet ved at være færdig. Stranden der tidligere var privat er nu blevet offentlig og åbner 1. juli 2026. Man kan købe liggestol for 20’euro pr dag eller 12 for en halv dag i turistmånederne juli og august. Det er halv pris i forhold til nogle af de private strande. Der er adgang til toilet og kiosker.
— Kilde
Ovre ved lystbådhavnen Port du Gallice ligger den lille og rolig strand Gallice. Man kan faktisk gå langs med vandet fra havnen, gennem strandenden og langs klipperne over til Belle Rives hotellet. En spændende tur.
Ovre bag restaurant Gastronomique Les Pêcheurs og Cap d’Antibes Beach Hotellet ved Crouton havnen ligger der en lille sandstrand som føles lidt eksklusiv ifbm hotellet og restauranten. Der ligger også en lille isbod. Jeg er lidt usikker på om stranden er privat eller offentlig.
Ovre på den anden side af Cap d’Antibes, der hvor kyststien Sentier du littoral starter/ender, ligger stranden La Garoupe.
Ved Antibes ligger den store bredde sandstrand Ponteil med en fantistisk udsigt ind til fortet i Antibes. Stranden ligger lige op ad en stor parkeringsplads.
Ovre ved fortet ved Antibes ligger der en lille kendt strand La Gravette som er meget populær.

Endnu en sommer er på vej. Her er lidt nyheder fra området.
Du har måske spist på Terre et Mer, fiskestauranten ved Square du Lys, ganske tæt på lejligheden. Det ser dog noget usikkert ud om de får lov til at køre videre. Der er nemlig risiko for at det udendørs tagtag er ved at falde ned (over gæsterne!).
Rettelse: det ser nu ud til at der er bagsiden af restauranten den er gal med. De gamle altaner. Og altså ikke tagetaget hvor gæsterne sidder u der.
— Kilde
Kongresscentret

Du kender sikkert til turistkontoret i Juan les Pins. Det ligger inde i det butiks- og kongresscenter der hedder Palais des Congrès. Butiksområdet – “storcenteret” – har været en kommerciel fiasko og præget at lukket butikker i mange år. Men måske sker der noget nu, for centeret er blevet solgt til en ny ejer. Vi kan håbe.
— Kilde

Det kendte hotel Belle Rives byder i sommeren 2026 på strandbiograf.
Program:
Billetter koster fra €60 for standard oplevelse (sæde, én alkoholfri drink og popcorn) eller €80 for ekslusiv oplevelse (sæde på første rækker, glass champagne eller alkoholfri drink og popcorn). Børn mellem 12-18, €50. Reservation via info@bellesrives.com.
— Kilde

I så mange år som jeg kan huske tilbage, dvs. mindst tilbage fra 2016, så har det store hotel midt i byen, det der er kendt som Garden Beach hotellet virket lukket og har ærlig talt set ramponeret og ikke særlig kønt ud. Det har dog holdt delvist åben indtil 2020.
Hotellet blev i marts 2026 solgt til L Catterton Real Estate fonden, som er LVMH‘s ejendomsudviklingsselskab, og Cedar Capital Partners, specialist i udvikling af luksushoteller. Hotellet blev sidst handlet tilbage i 2015 for 30 millioner euro.
Nu må vi se om de nye ejere kan gøre noget ved det. Jeg tror godt vi kan være lidt skeptiske. Der er begrænset plads til flere 5-stjernet hoteller. Der indgår ca 170 værelser, wellness/spa, restauranter, fitness og strandklub.
— Kilde

Endnu en omgang Rock ‘n Rolla festival finder sted i år i Pinède Gould parken i Juan les Pins, nemlig fredag d. 3. juli 19.30 til 00.15 og byder i år på nogle af verdens bedste coverbands af Queen (Break Free), Police (The Rozzers) og David Bowie (flere).
Mere information på https://www.festival-rocknrolla.com/

Den berømte jazzfestival Jazz à Juan fejrer sin 65. udgave fra 9-19. juli, 2026. Blandt navnene på plakaten er: Tom Jones, Seal, Marcus Miller, Morcheeba, Samara Joy og Keziah Jones.
Festivalen foregår under fyrretræerne ved Pinède Gould tæt på stranden og er en af Europas ældste open-air jazzfestivaler. Der kommer også gratis koncerter i “Petite Pinède”-området hver aften.
Det største franske padel event Bull Padel 06 rykker til Juan-les-Pins i weekenden 19-20. juni hvor nogen af verdens bedste padelspillere kommer og spiller i et 3-timers show med spil og musik. Billetpris €29,

— Kilde
Det lokale supermarked (mod Square du Lys), hedder nu Auchan i stedet for Casino. Casino kæden blev opsplittet i 2024-2025 og Auchan købte 98 Casino-butikker i en handel der gik igennem i 2025. Butikken ligner nu sig selv, så ikke den store forskel.
Og så har Carrefour City åbnet butik på Bd Raymond Poincaré, i de lokaler der før var en tæppebutik og senere scooterudlejling. Det er lige før jeg tror det er tætteste butik nu.
Anne har lokket mig til morgenbadning kl. 8 hver morgen. Nu er hun jo vandt til de kolde bølger i Tisvildeleje, men jeg må hoppe og springe for at klare det. Det værste er den prikkende fornemmelse i de kolder fødder. Det gør næsten ondt. Det bliver ikke meget til andet end i, ned og op. Men lækkert er det bagefter.
Fra altanen kan man en gang i mellem se nogle surfere der nærmest flyver hen over vandet. Med kikkerten kan man se at surfbrædtet er hævet over vandet og der er ligesom en stang ned i vandet. Lidt søgning på nettet kunne afsløre at surferne bruger et såkaldt foilboard med hydrofoil teknik, måske bedst kendt som det flyvebådende mellem København og Malmø i sin tid brugte. Nede i vandet er selve hydrofoilen samt en elektriskmotor der driver boardet fremad styret af en enhed som man holder i hænderne for at styre fart. Når brædtet er hævet over vandet kan det opnå større fart.
En hydrofoil surfbrædt koster omtrent 10.000 Euro så det er ikke helt billigt legetøj.
Når man er på stranden ved JLP ser man ofte nogle brune filtkugler. På italiensk kaldes de l’oliva di mare – altså havets oliven. Det er blade fra havgræsarten Neptungræs (Posidonia Oceanica) som har filtret sig sammen i havet og flyder ind på sandstrandene. På dansk kendes fænomenet også som gedeboller. Her i november er der rigtig mange på stranden, nok fordi strandene ikke bliver passet som i sommerperioden.

Havgræsset er udbredt i hele middelhavsområdet men er desværre på tilbagegang. Græsset gror bedst i rent vand og derfor et tegn på at der ikke er forurening i vandet.
Kilde: Wikipedia
Mere: Berlingske artikel Klart badevand ved Ibiza fra Marts 2014.

Vi elsker at læse bøger på altanen og ved stranden. Så vi købte 3 nye bøger i lufthavnen til vores lille bibliotek. Det er noget af det dejligste af få tid til at læse også selv om det ikke er stor litteratur. Det giver ro fra en ellers travl hverdag hvor der sjældent er tid til at læse. Man forflader i stedet ofte til skærmen. Disse bøger forflader og underholder også, men det er på en dejlig anderledes afslappende måde. De glider lide så hurtig ned som en flaske kold rosè på en varm sommerdag.
Jeg fik læst 5 bøger over 10 dage. Det er ikke så ringe, nu når tiderne ellers er sådan at man knap nok har tid hverken til det ene eller andet. En god bog kan altså noget som fjernsyn og internet ikke kan.
Men man kan jo købe større litteratur. Sidste sommer læste vi fx “Alt det lys som vi ikke ser” af Anthony Doerr og den står da i reolen og kan varmt anbefales.