Ja, vinteren startede irriterende for os som nye ejere.
Vores overbo lavede en vandskade, som vi fik nys om den 6.januar, lige efter nytårsglæden ved at have købt vores lejlighed.
Den forrige ejer, Mikael, havde haft flere vandskader, forårsaget af den samme overbo, en dame, som er mellem 93-96 år gammel!
Det viste sig senere, at denne gang er hendes datter (kun omkring 70 år gammel) som var skyld i misæren.
Det var så ikke den bedste start, og den blev ikke bedre af, at vi ikke kunne gøre andet end at holde kontakten med vores nabo og “arvet” veninde, den søde Martine, som har hjulpet os med alt muligt.
Et lyspunkt i det hele var, at vores veninde, Ulla Gjedde, lejede lejligheden og tog mange små problemer (som vi selv synes ikke var så små) i egen hånd.
Hun skiftede nogle elpærer i køkkendet, afkalkede vasken og deltog i besøget fra ejerforeningens repræsentant, som skulle bese skaderne.
Men det bedste for os var hendes tilbagemelding om, at det havde været “småting” og at hun nød sit ophold, byen, udflugterne og den dejlige udsigt fra altanen.
Det er vores nabo Martines kommentar om den slemme vinter, som inspirerede til dette blogindlæg.
Hun og Ulla havde mødtes til en kop kaffe, og Martine havde klaget sin nød til Ulla om den slemme Côte d’Azur vinter.
“Det er ikke nogen god vinter.”, havde Martine sagt.
“Hun ved ikke, hvad hun snakker om”, var Ullas kække bemærkning.
Puha! Det er også for dårligt med temperaturer mellem 15-18 grader!
Vi fandt den så indforstået morsom for os, solhungrende nordboere, at vi fik lyst til at illustrere den med Ullas egne billeder.
