Musikkens dag i Frankrig

Den 21. Juni, Musikkens dag i Frankrig

Første gang oplevede jeg den hyggelige fest i 2008, i Paris. Jeg var lige flyttet til byen sammen med min daværende kæreste, for at blive boende der i 2 år. Hvilken vidunderlig stemning! Hele byen var omfavnet af musik, der spillede mange små og større grupper med få meter afstand til hinanden. Det var så uformelt, så lystigt.nogle af de meget kendte grupper holdt koncerter i sale, barer, parker. Noget skulle man betale for. Vi gik bare en tur og fik alverdens musik og sang. Ikke fordi vi var nærige, nej, vi følte, at vi ved at gå igennem vores kvarter, hilste på vores by og bore naboer og blev hilst velkommen.

De efterfølgende 2 år var ikke de samme, vi var blevet meget selektive, måske mætte af de uendelige muligheder for at opleve bla,. underholdning på højt niveau.

Nu, 14 år senere, har jeg mit eget lille stykke af Paradis, og bliver igenomfavnet af musik fra alle sider. Fra venstre, fra Antibes, kan jeg tydeligt høre, at man har hyret en af de bedre rockgrupper, som knokler over i Antibes. Måske er de i den berømte Eden Rock café-bar.
Til højre kommer der lyde og stemmer over fra Golf Juan. Vi er tidligere i dag gået en tur der og set, at vejen er blevet delvis spærret, så folk trygt kan nyde aftenen. Midtfor, foran mine fødder hører jeg havets evige rytme, de unges flirtende stemmer.

Tænker, at alt er helt, som det skal være.

Take away ordningen

Det lyder forfærdelig, jeg ved det. Take away er ikke det første, der rimer på ferie i Sydfrankrig. Men, altså.

Der er alligevel dage, når man ikke orker at lave mad, sådan er det bare. Enten fordi man har været for længe ved stranden, eller fordi man ikke orker at stå over gryderne i varmen, eller fordi man skal passe på pengepungen og man derfor fravælger restauranten. Der er mange gode grunde. Man må gerne være ærlig doven.

Hvad gør man så her i området mellem Antibes og Juan les Pins?

Læs videre “Take away ordningen”

November i Juan Les Pins

Vi havde talt indbyrdes, at vi skulle til at prøve, hvordan nogle af de absolutte non-måneder ville være i vores lille solsted.

Hvad kan i denne forbindelse måles med november?

Jeg var den heldige med mest overskydende ferie og ankom om mandagen, lige efter en periode med en masse af regn og vejskred mellem Nice og Juan Les Pins.

Uberchaufføren fortalte, at vejen langs kysten, som jeg altid beder om, var lukket 2 steder, og vi kørte derfor ad motorvejen.

På en mandag, middagstid i november tog turen fra lufthavnen 15 minutter og kostede 38 euros.

Solen havde allerede kæmpet sig igennem de spredte skyer og varmede hele lejligheden resten af eftermiddagen, efter at jeg havde rullet skodderne op. Den første aften tændte jeg den lille radiator i stuen og så var det hurtigt dejlig varmt.

Jeg havde sol hver eneste dag de efterfølgende dage. Lysrød himmel om morgenen og gylden om aftenen ved 17 tiden.

Fra kl.10 til 17 fuld sol og varme op til 25-28 grader! Det føltes varmere end nede i byen, da hele altanen vender mod sydvest og er i læ.

Michael ankom om fredagen, og vi kunne spise en let frokost på altanen.

Om lørdagen spiste vi ude lokalt, østerssæsonen starter i november. Vi delte 12 østers til 21 euro og slikkede sol 2 timer ved havet.

Og så er November slut!

Hotel Belle Rives og historiens vingesus

Efter Første Verdenskrig begyndte velstillede amerikanere og overklassen fra Frankrig og Europa, at besøge badebyerne Juan Les Pins og Antibes.

Historien starter med “opdagelsen” af Côte d’Azur i midten af 1920-erne. Det er den “Den tabte generation“, en gruppe af desillusionerede unge kunstnere, som, knuste af første Verdenskrigs rædsler, rejser til Sydfrankrig.

Bogforsiden af første udgivelse af F. Scott Fitzgerald’s “Tender is the night” fra 1934.

I 1925 rejser F. Scott Fitzgerald sammen med sin hustru Zelda til Cap d’Antibes til villaen Villa Saint-Louis. Det er her at han skriver sin berømte roman “Tender is The Night” og fik inspiration til den anden berømte roman “The Great Gatsby“.

Villaen er det der i dag er udbygget til Hotel Belle Rives, et flot og charmerende hotel, med egen restaurant, bar og cafe, hvor almindelige dødelige kan reservere et bord og drømme sig til historiens forsvundne tider af ekstravagance.

Belle Rives Hotel, September 2017, Foto | Michael

PS1. Og her er en lille opgave til dig: Prøv at finde mindepladen for F. Scott Fitzgerald ved Hotel Belle Rives. Hvad står der?

PS2.Du kan låne Blid er Natten (Tender is the Night), både som e-bog og lydbog på ereolen.dk.

Kilder:

Anmeldelse fra vores første gæst

Anmeldelse fra Ulla Gjedde – vores første gæst:

Jeg har haft fornøjelsen af at leje Sophias og Michaels lejlighed i Juan-les-Pins i januar 2018.

Forinden havde jeg set billeder på nettet og var naturligvis spændt på, om virkeligheden kunne leve op til billederne.

Det kunne de! Lejligheden på godt 40 m2 er veldisponeret og fordelt på to gode rum, et soveværelse og et køkken/alrum. Både badeværelse og køkken er nyrenoveret, og der er tænkt på kvaliteten i valg af materialer. Køkkenet er desuden veludstyret med gode køkkenredskaber samt vaske- og opvaskemaskine.

Begge værelser har udgang til den store balkon. Og hvilken udsigt! Ejendommen ligger på anden vej fra stranden og har en fin udsigt til havet. I øvrigt ligger rue Bricka lidt i udkanten af centrum, hvilket helt klart må være en fordel om sommeren.

Hver dag var jeg en tur nede ved vandet og ofte flere gange om dagen. Ikke for at bade, for det var i januar, men for at nyde de smukke farver ved solnedgangstid.

Vejret? Det er noget, man altid taler om i Danmark. Og vel er januar ikke juli måned, og der er i øvrigt få turister både i Juan-les-Pins og i Antibes et par kilometer derfra, men tro mig, det var skønt at komme væk fra den grå januarsuppe og ned til en himmel, der virkede insisterende blå. Temperaturerne svingede fra 4 til 17 grader. Indimellem blæste mistralen, og det var da irriterende, men så var det heller ikke værre. Om aftenen nød jeg at have min vinterfrakke på.

Der er rigtig gode udflugtsmuligheder fra Juan-les-Pins. Lejligheden ligger 5-7 minutters gang fra banegården, der på ti minutter kører dig til Cannes og lidt mere tid til Nice. Der er også glimrende busforbindelser. Priserne er absolut rimelige.

Så alt i alt vil jeg varmt anbefale et ophold i den skønne lejlighed i Juan-les-Pins også om vinteren!

— Ulla Gjedde, 2. februar 2018.

 

Den “slemme” vinter i Côte d’Azur

Ja, vinteren startede irriterende for os som nye ejere.

Vores overbo lavede en vandskade, som vi fik nys om den 6.januar, lige efter nytårsglæden ved at have købt vores lejlighed.
Den forrige ejer, Mikael, havde haft flere vandskader, forårsaget af den samme overbo, en dame, som er mellem 93-96 år gammel!
Det viste sig senere, at denne gang er hendes datter (kun omkring 70 år gammel) som var skyld i misæren.

Læs videre “Den “slemme” vinter i Côte d’Azur”

Top