Det lyder forfærdelig, jeg ved det. Take away er ikke det første, der rimer på ferie i Sydfrankrig. Men, altså.
Der er alligevel dage, når man ikke orker at lave mad, sådan er det bare. Enten fordi man har været for længe ved stranden, eller fordi man ikke orker at stå over gryderne i varmen, eller fordi man skal passe på pengepungen og man derfor fravælger restauranten. Der er mange gode grunde. Man må gerne være ærlig doven.
Hvad gør man så her i området mellem Antibes og Juan les Pins?
Jeg bruger Uber Eats (Apple App Store, Google Play) og bestiller lystigt.
Appen er gratis og retter sine tilbud automatisk efter ens location. Den er nem at bruge og skulle man have glemt sit restaurant French, så kan man få det genopfrisket. Nogle af mine favoritter her i området er de asiatiske take aways. De har en god menu og er rimelige i både pris og portionsstørrelser. Der er også mange vegetarretter på menuen.
Et par favoritter er Saveur d’Asie og Thai Zaab.
Leveringen er perfekt og man kan følge buddet på et lille kort.
Man kan også få desserter og is. Men der skal være grænser. Is bør spises mens man går en tur langs strandpromenaden og kigger på folk.