Casino supermarked

Da vi første gang besøgte lejligheden lå der er større supermarked tæt på ved Boulevard Raymond Pointcaré. Det hed Leaderprice. Bygningen det lå i var under nedrivning og er nu efter flere år genopbygget med nye lejligheder (Marina Bay). Vi var i tvivl om der ville komme et nyt supermarked. Heldigvis er der nu åbnet spritnyt Supermaché Casino kun 2 minutters gang væk.

Supermarché Casino
https://goo.gl/maps/oPunoxTa6QZEwjUN9

Nye bøger (forår 2022)

Nye bøger i reolen:

  • Ken Follet: Aldrig (2021). Om en mulig optakt til 3. verdenskrig.
  • Walter Isaacs: Jennifer Doudna: The Code Breaker (2021). På Engelsk. Om gen-redigering og fremtiden for menneskeracen.
  • Andy Weir: Hail Mary (2021). På Engelsk. En astronaut skal redde jorden fra undergang.
  • Jeff Hawkins: A Thousand Brains (2021). På Engelsk. Om en ny teori for intelligens.
  • Tobias Bukkehave: Arvestål (2022). Anden bog i serien om agent Tom Cortzen. Vi kommer ikke nærmere en dansk agent 007. Actionmættet spionthriller.

Og pr juni 2022…

3 stk af Daniel Silva‘s bøger i Gabriel Allon serien – om den Israelske agent:

  • Den Engelske spion (2015)
  • Den anden kvinde (2018)
  • Den hemmelige orden (2020)

Vi har også en fjerde bog af Silva i reolen, nemlig Spionernes hus (2017).

Ny Kikkert

Lejligheden har fået ny kikkert. Det er en én-linset kikkert så kan opnå lidt mere zoom end de andre kikkerter vi har. Den ligger i en sort taske på nederste hylde i hjørne-bog-reolen.

Stand Up Paddle

Lejligheden har nu også en oppustelig SUP liggende. Det er ret beset en firmajulegave, men den hører jo til varmt vejr og vand. Der er godt nok endnu ikke en tilhørende pumpe, men mon ikke en sådanne kan købes nede i butikken i den lokale marina, eller evt. købes over nettet. Update: Pumpe er anskaffet.

SUP Udstyret
Pumpeventil.

Morgenbadning

Anne har lokket mig til morgenbadning kl. 8 hver morgen. Nu er hun jo vandt til de kolde bølger i Tisvildeleje, men jeg må hoppe og springe for at klare det. Det værste er den prikkende fornemmelse i de kolder fødder. Det gør næsten ondt. Det bliver ikke meget til andet end i, ned og op. Men lækkert er det bagefter.

Citronfestilval i Menton

Er du i lejligheden omkring fastalavn / februar så er det en god mulighed for at tage på en dagstur til Menton, tæt på den Italienske grænse, og opleve citronfestivalen Fête de Citron. Det tager ca 1 time og 25 minutter med toget at komme til Menton. Hvis du vil se paraden så skal du købe billet online. I løbet af festivalen besøges den af 250.000 mennesker så der kan være rigtig mange mennesker.

Lejligheden er blevet malet

Sidste år i oktober fik vi endelig malet lejligheden. Så nu står vægge, lofter og altanen i en ren hvid farve. Skaderne efter tidligere vandskade er væk og lejligheden er klar til nye sæsoner.

Hydrofoil Surfing

Fra altanen kan man en gang i mellem se nogle surfere der nærmest flyver hen over vandet. Med kikkerten kan man se at surfbrædtet er hævet over vandet og der er ligesom en stang ned i vandet. Lidt søgning på nettet kunne afsløre at surferne bruger et såkaldt foilboard med hydrofoil teknik, måske bedst kendt som det flyvebådende mellem København og Malmø i sin tid brugte. Nede i vandet er selve hydrofoilen samt en elektriskmotor der driver boardet fremad styret af en enhed som man holder i hænderne for at styre fart. Når brædtet er hævet over vandet kan det opnå større fart.

Her et reklameeksempel fra fliteboard.com

En hydrofoil surfbrædt koster omtrent 10.000 Euro så det er ikke helt billigt legetøj.

Vinylfair

Den 5. september 2021 havde pop-association, en organisation til fremme af musik, arrangeret vinylbazar i Juan les Pins hvor samlere og butikker solgte ud af deres gamle LP-plader. Så kunne man i varmen prøve at gå gennem kasserne med de mange plader for se om man kunne finde noget interessant.

Jeg købte ikke noget men fandt da en dansk Rocazino plade som et sjov lille fund. Onkel Dans Moster Birtes ynglingsjazzplade Atomic Jazz med Count Basie var der også.

Sirenesang

I dag er første onsdag i september måned og derfor kunne vi kl 12:15 høre sirenen over Juan les Pins. Det er nemlig det tidspunkt de testes på i Sydfrankrig. I Danmark er det jo kun en gang om året.

Læs mere (på engelsk) på Wikipedia.

Top