November i Juan Les Pins

Vi havde talt indbyrdes, at vi skulle til at prøve, hvordan nogle af de absolutte non-måneder ville være i vores lille solsted.

Hvad kan i denne forbindelse måles med november?

Jeg var den heldige med mest overskydende ferie og ankom om mandagen, lige efter en periode med en masse af regn og vejskred mellem Nice og Juan Les Pins.

Uberchaufføren fortalte, at vejen langs kysten, som jeg altid beder om, var lukket 2 steder, og vi kørte derfor ad motorvejen.

På en mandag, middagstid i november tog turen fra lufthavnen 15 minutter og kostede 38 euros.

Solen havde allerede kæmpet sig igennem de spredte skyer og varmede hele lejligheden resten af eftermiddagen, efter at jeg havde rullet skodderne op. Den første aften tændte jeg den lille radiator i stuen og så var det hurtigt dejlig varmt.

Jeg havde sol hver eneste dag de efterfølgende dage. Lysrød himmel om morgenen og gylden om aftenen ved 17 tiden.

Fra kl.10 til 17 fuld sol og varme op til 25-28 grader! Det føltes varmere end nede i byen, da hele altanen vender mod sydvest og er i læ.

Michael ankom om fredagen, og vi kunne spise en let frokost på altanen.

Om lørdagen spiste vi ude lokalt, østerssæsonen starter i november. Vi delte 12 østers til 21 euro og slikkede sol 2 timer ved havet.

Og så er November slut!

Top