Tak fordi jeg fik lov til at genbesøge min gamle bolig, som efterhånden er ved at få jeres præg. Og udsigten – den er stadig så dejlig som den jeg møder i mine drømme. Det var dejlige oktoberdage med blå himmel fra morgen til aften. Selvom byen ikke har samme liv som om sommeren, er Juan les Pins ingenlunde gået i dvale. Udover at være ferieparadis for nogle af os, er det også en by med eget arbejdsliv. I øjeblikket er der travlt med at skifte kloakrørerne på strandpromenaden samt fjerne de udtjente træskure på stranden. Fra sommeren 2019 bliver der endnu mere offentlig strand. Havvandet var klart men ikke varmt 🙂 lad os kalde det “forfriskende”.
En abe hang højt i sin ene arm højt over Juan les Pins og skuede over havet mod Cannes, mens jeg indtog moules marinières på den lokale restaurant. Også de små cafeer i Antibes, hvor næsten kun lokale kommer, aflagde jeg et besøg.
Udenfor lystbådhavnen i Antibes lå verdens største yacht – Dilbar som er 157 m lang og ejet af en russisk rigmand, men det var langtfra den eneste båd med wow-effekt.
Er nu tilbage i Danmark med fornyet energi. Tak Sophia og Michael.
Kh Mikael
