Så er vores første år som ejere overstået og vi har haft et dejligt år med dejligt vejr og mange besøgende gæster. Tak til jer og håber at vi også ses i det nye år. Hvad vi har lært, hørt og oplevet:
- Ja, man kan også nyde stranden, solen og lejligheden om vinteren, fx januar.
- Gåtur til Cannes – ja det kan lade sig gøre – selv i regnvejr!
- Lidt maling og omrokering i lejligheden gav et frisk pust.
- En vandskade stopper ikke fornøjelsen af opholdet.
- Vores lille ældre elevator er en udfordring og var desværre i perioder i uorden.
- For de friske koster en ½ times jetski (vandscooter) ca 80€. Det fortælles at være megahårdt for benene. Pas på jer selv, hvis i tager udfordringen op.
- Flere af de gamle strandrestauranter (“højre side”) er revet ned, så stranden nu fremstår bar og ren.
- Det er budgetteret med facaderenovering over de kommende 3 år.
- Man kan blive overrasket i august af orkestermusik ved stranden accompagneret med fyrværkeri.
- Størrelsen af de riges yachter er ikke til at fatte.
- Selv børn elsker altanen! Og de forbikørende toge er fascinerende.
- Sofaen på altanen er fantastisk at dase i, læse bøger i og sove i.
- Ja, man kan godt være alene i lejligheden. Det giver ro og eget tempo.
- Overboens lejlighed er stadig til salg! Nu 15.000€ billigere og husk det er inkl. parkeringsplads.
- Betalinger til lejligheden foregår dejlig automatisk.
- Byen er bare dejlig. Dejlige butikker og indkøbsmuligheder. Caddy er god når man skal købe ind.
- Indbydende og fantastisk stemning.
Vidunderlig lejlighed som vi håber at vi kan nyde endnu mere de kommende mange år.